shop

torsdag, august 19

Happy Chanel.

Idag har Coco Chanel fødselsdag, vi fejrer der her på bloggen med en lille billede serie af hende.

Gabrielle Bonheur Chanel alias Coco Chanel blev født d. 19. august 1883. Moderen døde af tuberkulose, da Coco var 12 år og den omrejsende fader afleverer Coco og hendes søster på Obazine børnehjemmet, hvor nonnerne tog sig “kærligt” af hende. Det var her, at hun lærte at sy. Som 18-årig var hun igang som skrædder. For at supplere den sparsomme indtjening forsøgte hun sig som varieté-sanger. Hendes fars kælenævn til hende og en sang i varietélivet var fælles om kælenavnet “Coco”, der fulgte hende siden. En del år senere sluttede det med et couture-hus, der var placeret i rue Cambon i Paris´ første arrondissement (Chanel Modes). Chanel-firmaets hovedkvartér er stadig placeret i denne gade.


Da var hun blevet mangemillionær og omgikkes især kendte mænd ved den franske riviera. Hendes kærlighedsforhold i starten af hendes karriere til den (gifte) engelske forretningsmand Arthur “Boy” Capel menes at være det nærmeste, hun kom kærligheden. Samme store kærlighed omkom ved en bilulykke ved Côte d´Azur i 1919.

Europas daværende rigeste mand - den engelske Hertugen af Westminster - indledte hun en del år senere et næsten 10-årigt forhold til, startende i Monte Carlo. Coco Chanel kunne ikke få børn, hvilket nogle mener, var årsagen til dette forholds forlis.

2 Verdenskrig var hård ved (især det nordlige) Frankrig, mindre hård ved C.C., der efter sigende “garderede sig” med tætte tyske bekendtskaber. Hun blev arresteret af den franske modstandsbevægelse og anklaget for samarbejde med nazisterne. Typisk for hende skulle hun under arrestationen have sagt omkring sit forhold til en eller flere tyskere:
“Helt ærlig, monsieur, en kvinde på min alder (61 år) kan ikke forventes at se på en mands pas, hvis hun har chancen for at få elsker”.
Hun slap - muligvis grundet engelske forbindelser (Hertugen af Westminster og Winston Churchill) for at spadsere nøgen og kronraget gennem gaderne med hagekors malet på huden. - I 1954 gjorde hun som 71-årig come back med et succesfuldt modeshow.

Ingen kommentarer: